Dansk astronom, f°dt pσ Knudstrup i Skσne σr 1546. Tycho Brahes interesse for astronomi begynder sandsynligvis, da han observerer en partiel solform°rkelse i 1560. Fra 1562 til 1570 opholder Tycho Brahe sig i Tyskland, hvor han studerer jura og senere kemi.
Interessen for astronomi er dog stµrkere og som 26 σrig bliver han ber°mt i videnskabelige kredse over hele Europa da han udgiver bogen De Nova Stella (Den Nye Stjerne), hvori han beskriver opdagelsen i 1572 af en ny stjerne (supernova) i stjernebilledet Cassiopeia.
I 1576 giver Frederik II Tycho Brahe °en Hven som lΘn. Samme σr pσbegyndes bygningen af Uraniborg, som er et rigt udsmykket bygningsvµrk i gotisk renµssancestil. Bygningen stσr fµrdig fire σr senere. Det underjordiske observatorium, Stjerneborg, tages i brug σr 1584. Pσ Hven foretager Tycho Brahe observationer med hidtil uset n°jagtighed som bliver astronomisk banebrydende.
Tycho Brahe mener at Jorden er universets midtpunkt, hvorom Solen og Mσnen kredser medens planeterne kredser om Solen. Heraf navnet det tychoniske system. I 1597 mσ Tycho Brahe forlade Danmark efter en strid med Christian IV. Nu kommer han i tjeneste hos kejser Rudolf II i Prag i Tjekkoslovakiet som kejserlig hofastronom.
Den 13. oktober 1601 deltager Tycho Brahe i et middagsselskab hos en b÷hmisk greve. Legenden fortµller at Tycho Brahe ved denne lejlighed - mσske af h°flighed - undlader at lade vandet. Som f°lge af dette springer urinblµren og d. 24 oktober d°r Tycho Brahe som f°lge af en bughindebetµndelse. Den rigtige forklaring er imidlertid nok, at Tycho har lidt af prostata, som har forhindret ham i at lade vandet.
Tycho Brahe bliver begravet i Teinskirken i Prag, hvor man idag kan se hans gravsten.